Norsk fodbold truer Danmark


FC København-boss Flemming Østergaard mener, at pengene i norsk fodbold kan koste profiler i den danske liga. Pengene kan lokke dem længere nordpå.

Norsk fodbold vil i fremtiden udvikle sig til en endnu større konkurrent for de bedste danske fodboldklubber end i dag. Det spår FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard. Han henviser til, at lønningerne i Norge er højere end i Danmark, og flere velhavere har købt sig ind i de norske klubber. Det kan få flere profiler til at vælge Norge frem for Danmark.

- I danske klubber er der også kapital og erhvervsfolk bag, men ikke på samme måde som i Norge, hvor der er fire-fem velhavende mennesker, som med deres formue er gået ind i fodbold for at få den publicity, der ligger der, siger Flemming Østergaard til B.T.

De danske klubber kan dog foreløbig prale af at være de bedste i Skandinavien. FC København og Brøndby har således fordelt Royal League-titlen imellem sig de tre gange, turneringen om det skandinaviske mesterskab har været holdt.

Ingen kommentarer: