Preben Elkjærs fornemme landsholdskarriere står den dag i dag som et vartegn over dansk fodbold, når det legesyge, det fandenivoldske og det uforudsigelige mødes i et guddommeligt sammentræf. I morgen runder alle tiders landsholdsforward et halvt århundrede i fin form.
Tjek lige billedet her på siden. Der hænger Preben Elkjær som en streg i luften. Et væsen, for hvem trivialiteter som tyngdeloven på det nærmeste er sat ud af kraft. Med armene strakt i jubel, hver en fiber spændt i muskelsitrende kraftudtømning og ansigtet forløst i ekstatisk jubel.
Det er sådan, vi husker ham. Det er sådan, han fortjener at blive husket for tid og evighed, Ja, vel egentlig også på selve dagen, hvor han fylder 50 år.
Til historien hører, at Preben Elkjær få sekunder forinden inden han bliver indfanget i fotograf Palle Hedemanns optik, har afsluttet et sindsoprivende sololøb med en af den slags spektakulære scoringer, som for altid vil have brændt sig fast på nethinden hos alt og alle, der så og levede med under EM-slutrunden i 1984.
Målet: Preben Elkjær modtager bolden omkring midterlinien på et tidspunkt i kampen, hvor han ved stillingen 2-2 kunne have valgt at tænke taktisk, holde på klatten i nogle sekunder og vente på muligheder for at få medspillerne i position til opbygning af et mere gennemorganiseret kontraangreb.
Den elkjærske psyke
Men sådan spillede hverken fodboldklaveret eller den elkjærske psyke, da angrebstornadoen med determineret beslutsomhed satte kurs mod det belgiske mål.
Øjensynligt opflammet af et uudslukkeligt begær efter at sætte endnu et mål ind på egen konto og sænke det dengang bundsolide belgiske landshold definitivt.
Med et slalomløb, som både inkluderer et letbenet fodskifte, et par knivskarpe driblinger, lidt held i sprøjten i form af ping pong med et modspillerben, kommer Elkjær alene med den fremstormende målmand Jean-Marie Pfaff og sparker, et splitsekund før det uundgåelige sammenstød, dybt i bolden med et karakteristisk chip, enhver nulevende angriber stadig vil kunne lære noget af.
Hvis en enkelt handling kan definere et menneske både udenfor og ikke mindst i sportens isolerede univers, er 3-2 målet mod Belgien stadig et godt bud. Elkjær stod for mange andre fremragende mål, også vigtigere scoringer, i sine 69 kampe på landsholdet, Men her så man hans temperament og flabede fribyttervæsen folde sig ud på mest besnærende vis.
Man må sukke
Efter en lørdag, hvor det danske landsholds manglende evne til at forløse Morten Olsens indterpede automatismer og opspil i regulære målchancer, må man uvilkårligt sukke efter en ny epokes angriber i kaliber med Preben Elkjær. At det var manden og fødselaren selv, der sad i TV3-studiet for at gøre landsholdsboet op efter kampen mod Sverige, gjorde ikke savnet mindre.
Når man som Preben Elkjær er indlemmet i dansk idræts Hall of Fame, kan selv de bedste fodboldben dog ikke løbe fra det faktum, at man hører fortiden til. Det har Elkjær så ingen problemer med al den stund, at han siden karrierestoppet tilbage i 1990, har været mere end almindeligt travlt beskæftiget både i og udenfor fodboldens verden. Der har med andre ord været lige så lidt tid til at se sig tilbage, som der manglede tid til at nyde karrieren, mens virakken var på sit højeste.
Træner i kort tid
En kortvarig tid som klubtræner i Silkeborg IF blev hurtigt afløst af en chefstilling på sportskanalen TV-S. Siden har Elkjær både nået at være klubejer i Østerbro-klubben B 93 samt blive involveret i telebranchen i 2Partner, når han altså ikke bedriver kommentatorvirksomhed i jovialt selskab med fodboldvennerne Peter Schmeichel og Brian Laudrup.
Det er meget godt tacklet af den flabede rod, der allerede som teenager formåede at give højtstående DBU-folk grå hår i hovedet med sin opførsel ved et ungdomsstævne.
En flaske i hånden
Eller som i sin første tid som udlandsprofessionel i Bundesliga-klubben FC Køln udviste den egenrådiges fravær af tysk kasernementalitet og kadaverdisciplin, da Elkjær efter en bytur korreksede trænerlegenden Hennes Weisweiler, som havde fået nys om, at den unge dansker længe efter ordinær sengetid var blevet set på diskotek med en flaske vodka i hånden.
»Du lyver«, konstaterede Elkjær tørt i trænerens krydsforhør. »Det var ikke vodka, det var whisky«.
De rappe replikker, glimtet i øjet og gavtyvegrinet er stadig en del af Preben Elkjær, selv om det ikke brænder igennem på skærmen med samme glød som i dynamitholdets storhedstid.
»Der var en ubekymrethed over os og det var helt andre præmisser for os som offentlige personer. I dag kan man ikke i samme grad stikke næsen frem uden at det kan udvikle sig til et karaktermord,« som Elkjær selv så rigtigt indrammer vore dages mediemaskine.
Blandt andet derfor fremstår Elkjær, som også hedder Larsen til efternavn, i den midaldrende inkarnation som en mere afdæmpet, måske endda kedeligere type end den kåde og kække hvalp af samme navn.
Eller også er det bare tidens tand, der har rundet den en gang så frygtede angriber som person. Både offentligt og privat.
Det sidste kommer Preben Elkjær Larsen næppe til at høre et ondt ord for i hjemmet hos fru Nicole og sønnen Max.
Det er sådan, vi husker ham. Det er sådan, han fortjener at blive husket for tid og evighed, Ja, vel egentlig også på selve dagen, hvor han fylder 50 år.
Til historien hører, at Preben Elkjær få sekunder forinden inden han bliver indfanget i fotograf Palle Hedemanns optik, har afsluttet et sindsoprivende sololøb med en af den slags spektakulære scoringer, som for altid vil have brændt sig fast på nethinden hos alt og alle, der så og levede med under EM-slutrunden i 1984.
Målet: Preben Elkjær modtager bolden omkring midterlinien på et tidspunkt i kampen, hvor han ved stillingen 2-2 kunne have valgt at tænke taktisk, holde på klatten i nogle sekunder og vente på muligheder for at få medspillerne i position til opbygning af et mere gennemorganiseret kontraangreb.
Den elkjærske psyke
Men sådan spillede hverken fodboldklaveret eller den elkjærske psyke, da angrebstornadoen med determineret beslutsomhed satte kurs mod det belgiske mål.
Øjensynligt opflammet af et uudslukkeligt begær efter at sætte endnu et mål ind på egen konto og sænke det dengang bundsolide belgiske landshold definitivt.
Med et slalomløb, som både inkluderer et letbenet fodskifte, et par knivskarpe driblinger, lidt held i sprøjten i form af ping pong med et modspillerben, kommer Elkjær alene med den fremstormende målmand Jean-Marie Pfaff og sparker, et splitsekund før det uundgåelige sammenstød, dybt i bolden med et karakteristisk chip, enhver nulevende angriber stadig vil kunne lære noget af.
Hvis en enkelt handling kan definere et menneske både udenfor og ikke mindst i sportens isolerede univers, er 3-2 målet mod Belgien stadig et godt bud. Elkjær stod for mange andre fremragende mål, også vigtigere scoringer, i sine 69 kampe på landsholdet, Men her så man hans temperament og flabede fribyttervæsen folde sig ud på mest besnærende vis.
Man må sukke
Efter en lørdag, hvor det danske landsholds manglende evne til at forløse Morten Olsens indterpede automatismer og opspil i regulære målchancer, må man uvilkårligt sukke efter en ny epokes angriber i kaliber med Preben Elkjær. At det var manden og fødselaren selv, der sad i TV3-studiet for at gøre landsholdsboet op efter kampen mod Sverige, gjorde ikke savnet mindre.
Når man som Preben Elkjær er indlemmet i dansk idræts Hall of Fame, kan selv de bedste fodboldben dog ikke løbe fra det faktum, at man hører fortiden til. Det har Elkjær så ingen problemer med al den stund, at han siden karrierestoppet tilbage i 1990, har været mere end almindeligt travlt beskæftiget både i og udenfor fodboldens verden. Der har med andre ord været lige så lidt tid til at se sig tilbage, som der manglede tid til at nyde karrieren, mens virakken var på sit højeste.
Træner i kort tid
En kortvarig tid som klubtræner i Silkeborg IF blev hurtigt afløst af en chefstilling på sportskanalen TV-S. Siden har Elkjær både nået at være klubejer i Østerbro-klubben B 93 samt blive involveret i telebranchen i 2Partner, når han altså ikke bedriver kommentatorvirksomhed i jovialt selskab med fodboldvennerne Peter Schmeichel og Brian Laudrup.
Det er meget godt tacklet af den flabede rod, der allerede som teenager formåede at give højtstående DBU-folk grå hår i hovedet med sin opførsel ved et ungdomsstævne.
En flaske i hånden
Eller som i sin første tid som udlandsprofessionel i Bundesliga-klubben FC Køln udviste den egenrådiges fravær af tysk kasernementalitet og kadaverdisciplin, da Elkjær efter en bytur korreksede trænerlegenden Hennes Weisweiler, som havde fået nys om, at den unge dansker længe efter ordinær sengetid var blevet set på diskotek med en flaske vodka i hånden.
»Du lyver«, konstaterede Elkjær tørt i trænerens krydsforhør. »Det var ikke vodka, det var whisky«.
De rappe replikker, glimtet i øjet og gavtyvegrinet er stadig en del af Preben Elkjær, selv om det ikke brænder igennem på skærmen med samme glød som i dynamitholdets storhedstid.
»Der var en ubekymrethed over os og det var helt andre præmisser for os som offentlige personer. I dag kan man ikke i samme grad stikke næsen frem uden at det kan udvikle sig til et karaktermord,« som Elkjær selv så rigtigt indrammer vore dages mediemaskine.
Blandt andet derfor fremstår Elkjær, som også hedder Larsen til efternavn, i den midaldrende inkarnation som en mere afdæmpet, måske endda kedeligere type end den kåde og kække hvalp af samme navn.
Eller også er det bare tidens tand, der har rundet den en gang så frygtede angriber som person. Både offentligt og privat.
Det sidste kommer Preben Elkjær Larsen næppe til at høre et ondt ord for i hjemmet hos fru Nicole og sønnen Max.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar